Vink farvel Ingrid

Vink farvel Ingrid



Vink farvel Ingrid :
Kriminalroman.

Bogen er baseret på en virkelig forbrydelse, den værste voldtægt forfatteren i sin tid i kriminalpolitiet har efterforsket. Romanen beskriver de rystende overgreb et voldtægtsoffer udsættes for, apatien og den lange vej tilbage til livet.

Forlag:     SAGA Egmont / Lindhardt og Ringhof

Udgives som:     Bog 171 sider     E-bog, ePub


Lidt om handlingen:
En pæn forstad til København. En ung kvinde. Gift. Hun keder sig. Hun finder en elsker, skriver kærlighedsbreve til ham og har en affære med ham ... i tankerne.

Hun bliver besat af drømmen. For at tvinge den til at blive virkelighed overtaler hun sin mand til en tur i byen for at danse natten væk som før i tiden. Hun ved, at han vil drikke for meget og tage tidligt hjem.

Da manden fra drømmen dukker op, kaster hun sig i armene på ham ... Hendes værste marereidt begynder.


Fra bogen:
Hendes arme flagrede som døde vedhæng, da et knytnæveslag i ansigtet strakte hende ud på den våde madras uden sengetøj. Som et blodtørstigt dyr var han over hende. Som en gal kravlede han ind over hende. Angreb hende. Hvid fråde stod ham om munden. Vanviddet lyste ud af hans sorte øjne, da han pressede savklingens tænder ned mod hendes strube.

Et triumferende smil gled hen over hans ansigt. Tilfreds smed han remmen fra sig og vendte hende om på ryggen. Han havde fuld rejsning. Så lo han. Satte i en vanvittig latter. Han greb hende om hofterne, snerrede og smed hende rundt, så hun kom til at ligge på tværs af sengen.

Hun så ned ad sig selv og fik en fornemmelse af, at hun befandt sig i en andens krop. Hun så på hans krop. Metodisk arbejdede den frem og tilbage. Døde kroppe.

Hendes mund stod vidt åben, selv om han ikke længere var i hende. Hun prøvede at lukke den, men kunne ikke. Hun åbnede øjnene, men så kun mørke. Hendes øjne var tørre og udslidte. Som sandblæste. Hun tænkte på døden. Instinktivt skød hun tungen frem og tilbage for at finde ilt. En strandet, døende fisk, tænkte hun.

Hun lagde en hånd på sin pande. Hun var varm. Hun var for hård mod sig selv. Hun fik det bedre, da hun kom i tanke om, at alle havde sagt, at hun ikke skulle føle skyld. At det var ligegyldigt, hvad hun havde sagt eller gjort, for ingen kunne tillade sig at gøre sådan noget mod hende.


Forfatterens forord til romanen:
Denne bog er skrevet i et forsøg på at beskrive, hvilke ufattelige lidelser et menneske tvinges til at gennemleve, når det udsættes for en grov forbrydelse.

Den afstumpede holdning, gerningsmanden ofte har til sin handling, står i skærende kontrast til de fysiske og uoprettelige skader på sjælen, han påfører sit offer.

Bogen er baseret på en virkelig hændelse. Alle personer i bogen er opdigtede. Skulle de kunne sammenlignes med virkelige, har det ikke været tilsigtet.


Forfatteren har om ofret udtalt:
Ingrid var et godt og sundt menneske. Forbryderen ødelagde hende, efterlod hende som en levende død.